Vi har forpligtet os selv til at være mere bæredygtige, og i den forbindelse har vi spurgt os selv, hvordan vi kan anvende ressourcerne i vores apparater i længere tid, inden de bliver genbrugt. Det fik tre af vores medarbejdere til at tackle denne udfordring med den cirkulære økonomi i mente på vores Talent Project. "Vores team undersøgte, hvordan vi kunne genanvende apparater, der blev returneret til os, og give dem til sociale foranstaltninger eller velgørende organisationer i lokalområdet," fortæller Mauro Odoni, Head of HR Business Partner og HR Services hos V-ZUG. To V-ZUG-serviceteknikere med projektet Refurbishment for Charity har istandsat et CombiCooler V4000-køleskab og leveret det til Bad Knutwil Youth Village.
En varm velkomst til V-ZUGs indsats
I næsten et århundrede har denne sociale og undervisende institution være centrum for civile og kriminelle straffe for unge mænd med adfærdsproblemer, samtidig med at stedet hjælper dem med at leve uafhængige liv. Alle dem, der var involveret i projektet, var begejstrede for gaven. De unge mænd har nu masser plads til at opbevare deres mad. V-ZUG-teamet er også glade: "V har lært en masse af hinanden og om markedet for brugte apparater i løbet af dette samarbejde. Vi kan gøre stor brug af genbrugsmodeller ved at give apparaterne nyt liv," siger Odoni. Gilbert Henzen, direktør i Bad Knutwil Youth Village, er også hurtig til at rose gaven: "Jeg er stor fan af dette projekt. Som social institution er det ikke altid nemt at holde et afbalanceret budget, og derfor er vi så meget desto mere begejstrede for V-ZUGs indsats. Det er en fantastisk hjælpende hånd for os." Refurbishment for Charity-projektet fortsætter og bliver udviklet som en selvstændig forretningsmodel.
Fælles tiltag for at undgå madspild
En anden organisation, vi støtter, hedder The Lost Food Project. Dette initiativ har sat sejl mod en bæredygtig fremtid ved at redde "mistet" mad – altså mad, som er tilovers men som stadig kan spises – og fordele det til folk, som har mest brug for det. The Lost Food Project startede i et lille supermarked i Kuala Lumpur, Malaysia. I dag samarbejder organisationen med mere en 80 velgørende organisationer og uddeler mad til mere end 20.000 mennesker hver uge. I 2022 oprettede The Lost Food Project et sted i Schweiz, hvor det leverer mad til omkring 1.500 mennesker om ugen.
The Lost Food Projects lokaler i det vestlige Schweiz har været hjemsted for ti genbrugskøleskabe siden starten af 2023. Samtidig med at køleskabene får nyt liv, bidrager V-ZUG aktivt til at mindske madspild og CO2-udledninger ved at støtte dette initiativ. I Schweiz producerer vi omkring 2,6 millioner tons madspild om året, hvilket svarer til 317 kg per person per år. Mad, som stadig er spiseligt, ender uvægerligt i skraldespanden, hvilket gør det endnu vigtigere at finde løsninger på alle niveauer. En mulighed består i at forlænge holdbarheden for visse madvarer. Den bedste måde at gøre det på er ved at sætte maden i køleskabet.
"Jeg er begejstret over køleskabene og deres lange levetid. Det faktum, at V-ZUG er så fokuseret på bæredygtighed – og har taget det aktivt til sig – er en anden grund til, at vores samarbejde er så givende," siger Suzanne Mooney, stifter af The Lost Food Project.