”Jeg stræber efter perfektion, både i tanke og handling”

NZZ content creation: Valerio Olgiati, hvad er god arkitektur?

Valerio Olgiati: God arkitektur går ind i en følelsesmæssig dialog med mennesker og strækker sig langt ud over det funktionelle. Det er bygningens sjæl, der skaber god arkitektur.

Hvordan ville du beskrive din stil?

Jeg er ikke interesseret i stilarter. Jeg bestræber mig på at skabe noget tidsløst med min arkitektur. Stilarter skaber minder og fortæller historier. Det er ikke mit mål. Jeg ønsker, at folk oplever min arkitektur. De skal helst opleve en rumlig fornemmelse. Måske endda en uragtig fornemmelse.

Og hvordan lykkes det for dig at skabe denne “uragtige fornemmelse”?

Jeg sammensætter elementerne således, at de er i harmoni med hinanden og vækker menneskers kreativitet. Det er arkitektens håndværk, og det går hånd i hånd med forestillingsevnen.

Drejer det sig først og fremmest om farver, materialer og overflader?

Ja, alle disse elementer spiller tydeligvis en rolle. Men det handler også om proportioner, lys og akustik. Når jeg planlægger et rum, tænker jeg først og fremmest på de personer, der kommer til at opleve det. Hvis rummet skal formidle en fornemmelse af bekvemmelighed og tryghed, så spørger jeg mig selv: Hvor vil personerne sidde, og hvor vil de gå rundt? Hvor er åbningerne?

Hvad skal man tage højde for, når man ønsker, at et rum skal give en fornemmelse af bekvemmelighed?

Hvis du sidder i et rum med vinduer både foran og bagved dig, så får du ikke nogen fornemmelse af bekvemmelighed og tryghed. Du vil faktisk føle dig udstillet og utilpas, selvom rummet ser meget tiltalende ud på et foto. Jeg synes for eksempel, at et soveværelse skal virke beskyttende. Dette kan opnås blandt andet med indretningen af vinduerne, soveværelsets placering i huset eller endda husets placering på grunden. Det kan ligge beskyttet for enden af en gang eller i en niche med et udsyn, der åbner sig mod en akse.

Hvilke overvejelser gjorde du dig, da du byggede dit hus i Portugal, for at skabe en tryg fornemmelse i rummene?

I et hus ønsker man nogle rum, hvor man føler sig beskyttet, og andre, hvor man føler sig mere udstillet. I vores hus, der er lavet af beton, gav jeg hvert rum sit eget, unikke udtryk. Opholdsstuen er for eksempel firkantet med ét centralt vindue, der giver udsigt over det vidtstrakte landskab. Man kan sige, at det er en slags piazza, hvor alle mødes. Alle de andre rum er placeret rundt om den.

Er betonen ikke lidt brutal og kold?

Alle, der kommer på besøg hos os, er overraskede over, hvor hyggelig vores opholdsstue er. For alle respekterer beton – alt i vores hus er lavet af utildækket beton, både væggene, lofterne og gulvene. Det, der gør rummene hyggelige, er rummets type og placering samt belysningen. I vores hus kigger du ud på lyset i haven fra en mørkere opholdsstue.

Hvorfor er du så glad for at arbejde med beton?

Jeg føler, at jeg kan bruge beton til at skabe alle dele af en bygning. Den gør det muligt for mig at skabe en tydelig og tiltalende enhed. Men man skal vide, hvordan dette materiale håndteres. Størstedelen af betonarkitektur tiltaler mig ikke. Jeg ville ikke være glad for at bo i sådanne bygninger.

Hvilken rolle spiller dit køkken i konstruktionen som helhed?

Da jeg var i gang med at planlægge vores køkken, tænkte jeg på en slags garage, et uformelt rum, der åbner ud mod haven. I midten er der en køkkenø, som vi tit står rundt om.

Ville du altid designe et køkken med en køkkenø, hvis det overhovedet er muligt?

Ja, helt sikkert. Jeg synes, det er virkelig rart at stå rundt om en køkkenø, forberede og tilberede maden og måske nyde en drink. Hvis der er tilstrækkelig plads til en køkkenø, er det altid det bedste valg. Men man kan også nyde at lave mad sammen i et køkken, der er indrettet op ad en væg. Alt skal være indrettet således, at man ikke hele tiden går i vejen for hinanden.

Er køkkener svære at planlægge, fordi de først og fremmest skal være funktionelle?

Nej, de er ikke sværere end huse, der også skal være funktionelle på alle måder. Jeg kan godt lide at designe køkkener, fordi jeg godt kan lide at lave mad. Madlavning giver mig og min kone en fantastisk mulighed for at koble af.

I hvor stort et omfang indgik bæredygtighed i dine overvejelser, da du byggede din villa?

Vi producerer vores egen solenergi, som vi bruger til at opvarme huset om vinteren. Huset er desuden projekteret således, at det ikke bliver for varmt om sommeren. Vi har skyggefulde mure og et smart ventilationssystem. Den indendørs temperatur overstiger aldrig 25 grader. Det betyder, at vi ikke har brug for aircondition.

Hvordan lever du dig ind i fremmede kulturer, når du udarbejder et projekt i udlandet?

Som arkitekt kan man reagere på et miljø på forskellige måder. Nogle arkitekter bliver inspireret af de stilistiske træk i den lokale arkitektur eller genskaber bygningstyper, der er typiske for stedet. Det gør jeg ikke. Jeg er interesseret i omgivelsernes eller landskabets fysiske tilstedeværelse. I sidste ende er jeg ikke en portugisisk landmand, og det ville ikke give mening, hvis jeg omgav mig selv med et stilen i et portugisisk landsted eller forsøgte at bo i et hus på samme måde som en landmand. Og de lokale landmænd lever ikke på samme måde som turisterne, der for det meste ønsker at hygge sig rundt om swimmingpoolen iført deres badetøj.

Hvordan ville du beskrive din livsstil og daglige rutine?

Min kone og jeg bor og arbejder her ca. fem måneder om året og driver vores kontor i Flims herfra. Indimellem tager vi til havet eller nyder en tur i swimmingpoolen. Og vi arbejder tit i haven.

Påvirker den ekstremt minimalistiske arkitektur, ensomheden og de bare betonvægge rundt om jer jeres kreative arbejde?

Der er helt sikkert færre forstyrrelser her, og man har masser af tid til at genoverveje ting i det uendelige. Siden vi fik dette hus, er min arkitektur blevet mere formålstjenlig og radikal.

Har du lært mere om dig selv her, ikke kun som arkitekt, men også som person?

Dette sted sætter sit præg på alle måder. Alt fungerer anderledes her. Når vi vender tilbage hertil efter mange måneder, tager det mig godt to uger at vænne mig selv til den fredelige livsstil igen. Man sidder ikke i en båd og bliver sejlet et eller andet sted hen. Man er nødt til selv at tjekke, at man stadig er i bevægelse. Man er tvunget til at tænke på sig selv.

Hvordan oplever du årstiderne her?

Det er meget intenst! Om sommeren føles det som Nordafrika, og om vinteren som Skotland – der er en enorm kontrast.

Hvor godt er I integreret i livet i Portugal? Eftersom du kommer fra Graubünden, kan du så tale rætoromansk og dermed forstå lidt portugisisk?

Min kone taler portugisisk nu, men jeg taler hverken rætoromansk eller portugisisk. Jeg taler så vidt muligt engelsk med de lokale.

Føler I jer nogensinde ensomme?

Vi lever meget isoleret her, men det kan jeg godt lide. Det var en helt bevidst beslutning, vi tog, om at bo her i dette bare landskab. Der er ikke nogen standardisering som følge af social integration. Vores hus ligger ca. ti kilometer fra havet, omgivet af utallige korkege. Der er ikke andet end træer og et par får. Følelsen af ensomhed bliver alligevel mindre og mindre. Portugal er ved at blive et hotspot. Flere og flere udlændinge bygger deres ferieboliger her. For fem år siden lå den nærmeste luksusferiebolig ti kilometer herfra. Nu er det kun fem. Heldigvis har vi en meget stor grund, så vi vil altid være alene.

Hvorfor ønskede I ikke havudsigt? Det plejer ellers at være øverst på ønskelisten.

Her i vores region er det ikke tilladt at bygge inden for et par kilometer fra kysten, og så ville havudsigten blive forstyrret af siloer, veje og kaserner. Der, hvor vi bor, smelter det uspolerede, horisontale landskab sammen med den uspolerede baggrund. Det er helt vidunderligt.

Hvordan fik I oprindeligt den idé at bygge jeres andet hjem i Alentejo-regionen?

Vi ledte i hele verden, fra Andesbjergene til Indien. Da vi så besøgte nogle venner i Alentejo for tolv år siden, faldt tiøren, og jeg begyndte endda at designe huset, før vi havde købt grunden.

Din kone er også arkitekt. Har I projekteret Villa Além sammen?

Vi talte uendeligt meget om det i projekteringsfasen. Når det drejer sig om designaspekter, så har jeg det sidste ord, mens min kone er den mest kyndige på forretningsområdet. Og det var også tilfældet i Portugal.

Du er perfektionist. V-ZUG, den schweiziske producent af husholdningsapparater, er også kendt for sit fokus på detaljer. Kan du se nogen ligheder?

Jeg stræber efter perfektion, både i tanke og handling, og jeg tillægger design, der er drevet af poesi, meget lidt værdi. Denne holdning kan jeg genkende hos V-ZUG. Formen på V-ZUG's apparater er essensen af tydelige tanker. Det er præcise maskiner, der er fremstillet konsistent og perfekt – det er ikke kun imponerende designobjekter.

Hvilke husholdningsapparater bruger du dagligt i dit køkken?

Vi har udstyret vores køkken med apparater fra V-ZUG, blandt andet induktionskogeplader, en ovn, en opvaskemaskine, en fryser og et vinkøleskab.

Køkkenet er tydeligvis meget vigtigt for dig. Hvilke retter kan du bedst lide at tilberede?

Jeg foretrækker italiensk mad. Men jeg nyder også at tilberede typiske specialiteter fra mit hjemland, som Pizzoccheri og Malun. Min kone er derimod dygtigere til at tilberede fisk og kød. Jeg må indrømme, at hendes kulinariske evner er meget finere end mine egne. Her i Portugal kan man finde udsøgte produkter både på markedet og i discountforretninger – tomater med en fantastisk duft, utroligt friske fisk, lækre grøntsager og selvfølgelig iberisk sortfodssvin. Det gør det endnu dejligere at lave mad.

Dette interview blev bragt i Neue Zürcher Zeitung den 19.09.2022.