Alle informationer om apparatet, såsom levering, installation, idriftsættelse (garantibevis), fremvisning, servicekontrakt eller fejlfinding, registreres løbende og kan hentes når som helst ved hjælp af serienummeret. Derfor beder vi altid om serienummeret, så vi kan give informationer eller support, hvis der opstår problemer i forbindelse med apparatet.
Serienummeret er trykt på apparatets typeskilt og består af tre dele:
-
”SN” (tidligere FN) som en identificerende egenskab
-
et modelnummer med 3 til 5 tal (f.eks. 864)
-
et serienummer (f.eks. 000621)
Vigtigt:Serienummeret bør også noteres i instruktionsbogen, så du altid har adgang til dette nummer, også nogle år efter købet.