Hvor skal vi nu hen?

Du laver det, der for mange mennesker er et drømmejob. Hvordan kommer man i gang som rejsejournalist?

Jeg startede hos Condé Nast Traveler i New York i 1990'erne. Det var et af mine første job. Jeg var den yngste på holdet i fotoafdelingen. Jeg vidste ikke rigtig noget om fotografering eller rejser på det tidspunkt, men jeg vidste, hvad jeg kunne lide, og jeg lærte meget på jobbet, fordi jeg personligt holdt alle fotografporteføljemøderne. Det var før internettet; der var ingen hjemmesider. Fotografer afleverede deres porteføljer på en onsdag og kom og hentede dem igen og mødtes med os på en fredag. På det tidspunkt fotograferede vi med de store – Helmut Newton, David LaChapelle, Philip-Lorca diCorcia. Jeg mødtes med de yngre fotografer, der forsøgte at få deres billeder med i magasinet, hvilket var notorisk svært. Jeg satte mig sammen med dem og bad dem fortælle mig om de steder, de havde fotograferet – hvordan de faktisk var i det virkelige liv. 

Hvordan føltes det at ende som kreativ direktør hos Condé Nast Traveller?

Jeg var ofte frustreret, fordi det stadig var et traditionelt set-up, og fordi jeg vidste, hvilke fantastiske historier der var derude, der ikke blev fortalt. Jeg udviklede min egen måde at interviewe fotografer, når de kom tilbage fra deres opgaver, og derefter skrive historierne om deres oplevelser. Jeg brød mig ikke så meget om smukt forfatterskab – jeg jagtede gode historier. Efterhånden som der er færre penge i forlagsbranchen, og der er lavere budgetter til at sende skribenter af sted, er min usædvanlige metode blevet mere populær. Fotografer kan interviewes, og vi kan gøre det til noget smukt. 

Fortæl mig, hvorfor du lancerede Yolo, og hvordan det klarer sig på markedet?

Jeg lancerede Yolo for at hylde rejser på en mere holistisk måde. På dette tidspunkt kendte jeg en masse fotografer, og jeg vidste, at de havde enorme mængder af arbejde, der ikke var offentliggjort. Hvis vi bad nogen om at lave en fotosession et sted, ville vi offentliggøre en brøkdel af det, de havde taget billeder af under deres rejse. Yolo handler om rejsestemningen, ikke turismeindustrien. Det har en tilgang, der snarere er anbefalende end formanende, som vi håber er mere overbevisende. Med digital og print sammen er der en mulighed for at skabe noget, der føles levende, ikke kun registreret eller dokumenteret. Vi lærer alle stadig, hvordan digitale medier kan forbedre rejseoplevelsen. Det er et igangværende landskab i konstant udvikling, som jeg synes er spændende.

Bliver du stadig begejstret for at opdage nye steder, eller handler spændingen mere om at vende tilbage til velkendte yndlingssteder?

Det er en balance mellem de to for mig. Jeg føler mig nogle gange skyldig over de mange steder, jeg ikke har været. Der er nogle store huller. Jeg har for eksempel aldrig været i New Orleans eller Texas. Muligheden for opdagelse er altid vidunderlig. Jeg tog til Chile for et par år siden for første gang, og det var utroligt. Men der er også noget ved at gøre det, der får dig til at føle dig godt tilpas, og jeg er vel lidt af et vanemenneske. Jeg har været et utal af gange i Italien.

Etik, miljø og turisme går hånd i hånd. Diskutér.

Under pandemien tænkte vi alle meget dybere over, hvad vores rejsemønstre var, og spurgte os selv, hvad der er egoistisk, og hvad vi kunne ændre. Mange mennesker var hensynsløse og umættelige i deres rejser, og de hoppede på fly over hele kloden for at komme til åbningen af et indkøbscenter. At tænke på vores adfærd og vores indflydelse er vigtigt. Korrekt engagement er vigtigt. Jeg kan godt lide at tage steder hen og se det hele. Det er det modsatte med krydstogter, hvor du kommer ind i havne, går fra borde og skimmer overfladen, før du går ombord igen og tager andre steder hen.

Hvordan kan vi være mere ansvarlige som rejsende?

Folk rejser på alle mulige forskellige måder. Hvis jeg kan gøre noget for at hjælpe folk til at føle, at de kan rejse, og at rejser vil ændre deres liv, så er det min mission. Jeg vil give folk mulighed for ikke at tage på krydstogter: gå en tur; tage et tog; udforske et andet kvarter. Kom tættere på.

Hvordan var din Covid-oplevelse af at være ét sted så længe?

Vi har et landsted i upstate New York, hvor vi tilbragte det meste af nedlukningsperioden. Til underholdning og afspænding foretog jeg et imaginært roadtrip gennem Italien på Instagram med to venner, Emily Fitzroy (fra Bellini Travel) og Marie-Louise Scio (MD for Pellicano Group). Vi lagde en rundtur med korte stop på vores yndlingssteder op ved hjælp af billeder fra tidligere ture. Det var sjovt. Selvom vi modtog beskeder fra så mange mennesker, der spurgte, hvordan vi havde formået at gøre dette med alle begrænsningerne! De færreste læser ordene, ser det ud til. 

Har det ændret, hvordan vi forholder os til rejser, tror du?

Jeg tror, vi sætter tempoet ned og gør status, og det er en god ting. Suset i livet før Covid føles gammeldags nu. Industrimaskinen er i gang igen nu, men jeg er ikke længere interesseret i ture på tre dage. Hvis jeg tager et sted hen, vil jeg gerne lære det ordentligt at kende og mærke det. Vi kan være mindre flygtige og transaktionelle i vores rejser, og det har alle gavn af.

Et sted, du kan leve resten af dine dage.

Jeg bor her i Rom i øjeblikket, og jeg må sige, at det er ret godt. Det er overskueligt i forhold til New York eller Paris. Man hører ikke sirener konstant. Her er så vidunderligt, og der er så meget at opdage. Jeg kan ikke leve midt i ingenting, jeg har brug for fællesskab og forbindelse.