At skabe en vej mod en regenerativ fremtid

De vigtigste pointer

• Byfornyelse står ved en skillevej. Hvor bæredygtighed er blevet en selvfølge, ligger fremtiden i regenerativt design, der har fokus på at forbedre bymiljøet løbende.

• For at få dette skifte til at ske, skal mange stemmer mødes på tværs af bygningsmiljøet – men måske vigtigst af alt, så skal slutbrugerne sidde med ved bordet.

• Oplysningsarbejdet slutter aldrig, men ved hele tiden at skubbe til grænserne og skabe langsigtet værdi, kan branchen opbygge casestudier over de holistiske fordele ved en regenerativ tilgang.

• Det er tid til at se skønheden i det ufuldkomne og gentænke, hvad luksus egentlig betyder.

Fra bæredygtighed til regenerativt design

Et af de vigtigste skift inden for byfornyelse er at bevæge sig væk fra begrebet bæredygtighed og over mod en mere holistisk tilgang: regenerativt design. Hvor bæredygtighed har fokus på at opretholde status quo – at bevare ressourcer og minimere skader – koncentrerer regenerativt design sig om at forny, genskabe og forbedre løbende. Under drøftelserne blev det konstateret, at markedet ofte blander de to begreber sammen. Faren ved det er, at bæredygtighed og ordets brug i hverdagssproget kan blive set som noget, der skal sættes flueben ved snarere end en transformativ tilgang.

Det rejste et relevant spørgsmål – er vi ved et vendepunkt i forhold til bæredygtighed, nu hvor det forventes at være standard? Med tanke på, hvordan man kan skabe positive forandringer, er det næste logiske skridt regenerering. Med dette som vejledende princip skal bygningsmiljøet designes, så det ikke kun begrænser skader, man også aktivt forbedrer økosystemet og livskvaliteten for indbyggerne. Dette kræver et paradigmeskifte med fokus på cirkulære processer, hvor bygninger og byrum bidrager til en cyklus af fornyelse.

Langsigtet værdi vs. kortsigtede omkostninger

Ændringer kommer ikke uden udfordringer. Et tilbagevendende tema i drøftelserne var, hvordan man overvinder modstanden mod at se på den langsigtede værdi og ikke kun de kortsigtede omkostninger. Selvom nogle udviklere omfavner en bæredygtig tilgang, tøver mange med at kaste sig ud i regenerativt design på grund af de højere startomkostninger, der er forbundet med bæredygtighedstiltag. Flere deltagere argumenterede dog for, at de indledende investeringer kan føre til fordele på længere sigt, herunder højere ejendomsværdier, lavere driftsomkostninger og bedre fastholdelse af lejere.

En del af tilgangen er at oplyse kunder og interessenter om den økonomiske og sociale værdi. Den barske sandhed er, at mange udviklere er tilbageholdende med at indføre bæredygtighedstiltag, medmindre der er et tydeligt afkast. Ikke desto mindre fortsætter bæredygtige projekter med at vise, at disse initiativer kan føre til øget salg og højere tilfredshed blandt lejere. I takt med at udviklere, boligejere og hotelejere begynder at se de langsigtede fordele ved disse investeringer, kan markedet skifte og fortsætte med at gøre fremskridt.

Deltagere

Sander Versluis Project Director, UNStudio Valerie Mack, Director, Originate Rebecca Trenorden, Director, Versa Studio Michael Welgus, Director, Studio Welgus Ingrid Langtry, Head of Place, Assemble Rossco Karabelas, Director and Co-founder, Studio Whitenoise Simone Carter, Associate Director, Group GSA Loren Inglis, Regional Business Development Manager, V-ZUG Nic Naes, Managing Director, V-ZUG Aleesha Callahan, journalist

At oplyse markedet: Behovet for en kulturændring

En af de store udfordringer, der blev fremhævet under diskussionen, er behovet for oplysning på alle niveauer – lige fra udviklere og kunder til den brede offentlighed. Mange interessenter ser stadig bæredygtighed som en omkostning snarere end en investering, og der er ofte uklarhed omkring udtryk som ”regenerativt design”, ”adaptivt genbrug” og ”cirkulær økonomi”. Ved at forenkle disse begreber og gøre dem relaterbare, kan vi sikre og inspirere til en bredere anvendelse.

At oplyse købere omkring fordelene ved bæredygtige og regenerative bygninger er desuden afgørende for at skabe en efterspørgsel efter denne type byggeri. Efterhånden som flere mennesker oplever de håndgribelige fordele ved energieffektive og bæredygtige boliger – såsom lavere energiomkostninger og forbedret indeklima – vil de begynde at kræve disse funktioner som standard.

Spørgsmålet om, hvorvidt det er regeringens ansvar at gennemtvinge bedre design, blev flittigt diskuteret, men der var en generel holdning til, at der ikke er nogen grund til at vente på regeringen, når værktøjerne er her nu.

At bringe mange stemmer sammen, så tidligt som muligt

Løsningerne ligger ikke på én sektors skuldre, men det er tydeligt, at den bedste udvikling sker, når flere eksperter og interessenter sætter sig sammen, deler deres viden og samarbejder om de bedste løsninger. Klager over reducerede projekt- og tidsrammer gør behovet for holistisk design vigtigere end nogensinde. Ved at presse på for en integreret metode, hvor designere, arkitekter, konsulenter, ingeniører, projektledere og udviklere sætter sig sammen så tidligt som muligt i projektet, kan vi begynde at give bygningsmiljøet form og dybde. En vigtig pointe, der kom ud af diskussionerne, er at sikre, at slutbrugere og marginaliserede grupper bliver hørt i processen.

Cirkulær tækning og gentænkning af luksus

Behovet for og ønsket om adaptivt genbrug og principper for cirkulær økonomi er vigtigere end nogensinde. Mange var enige om, at bygninger bør designes, så de har et minimalt miljømæssigt fodaftryk og nemt kan tilpasses eller bruges på anden vis. Dette er normen på internationalt plan, men der er et behov for, at livscyklus-tankegangen forankres lokalt, hvor det kan blive bedste praksis, at bygninger bliver opgraderet, renoveret eller brugt på anden vis uden den store miljømæssige påvirkning. Heri ligger der en rungende opfordring til at gentænke betydningen af ”luksus”. Der er bygninger i alle byer i Australien, der har behov for en renovering – hvordan kan de blive værdsat og forbedret til det næste kapitel i deres liv? Mange var enige om, at der ligger en skønhed i materialer og genstande med en historie, men opfattelsen af, hvad der definerer luksus, skal indhente denne tankegang.